Så gik det første år som selvstændig YouTube-mor

Kig op – og SMIL!

Det er lige gået op for mig, at det er MEGET længe siden, at jeg har lavet et blogindlæg!! Egentlig elsker jeg at skrive, og har altid været den elev i skolen, der rakte fingeren i vejret, og spurgte om vi snart skulle have en stil for. Dette var så ikke særlig populært blandt mine klassekammerater ha ha .. 🙂

2021 er gået rasende hurtigt! Som YouTube familie har vi haft nok at se til, og vi har trods nedlukninger, været heldige og har været ude til mange Meet & Greet. Og så er vi jo i et fag, hvor man kan lave nok så mange nedlukninger, uden at det går ud over vores job :-). Så længe Google fungerer – så fungerer det også for os. Personligt har jeg derfor i det store hele befundet mig fint i 2021 trods Corona. Min truckermand og Naja har også haft et fint år, og Naja har bare nydt når der har været hjemmeskole –  nok også fordi Mutti er hjemme! MEN Max har jeg virkelig haft ondt af! Hold op hvor jeg synes Corona har ramt de unge mennesker! Han går nu i 3.G, og det er godt nok ikke gymnasiefester, der har stået øverst på skemaet. Fester har været få og da hjemmeundervisning har fyldt en del, har det sociale også været på et minimum. Hvis det ikke er deprimerende, så …. Ungdomstiden kommer bare ikke tilbage, og det var jo lige NU at de skulle feste og være socialt sammen. Vi som familie, kan ikke udfylde det hul.. Ja, jeg har virkelig ondt af de unge…

Jeg har nu ramt 2 år som selvstændig YouTuber, og jeg må sige, at det har været de bedste 2 år af mit arbejdsliv! For det første er jeg utrolig privilegeret i og med, at jeg kan arbejde hjemmefra. For det andet har jeg jo verdens sjoveste job! Der er selvfølgelig også perioder, hvor jeg tænker “hvordan skal jeg producere 1 video om ugen, som stadig er interessant”. Det handler hele tiden om at være kreativt tænkende. Mor og fars kanal bærer dog meget præg af vores dagligdag og det vi gør, hvilket gør det lidt nemmere. Jeg er dybt dybt imponeret over Morten, der har kunne køre sin kanal i SÅ mange år – og stadig være nytænkende og kreativ! Der er ingen tvivl om at det er det sværeste ved at opretholde en profession som Youtuber.

Vi har i 2021 fået flere voksne ind på vores kanal. Dette er vi super glade for, og har da også været et mål! Vores kanal anser vi som en familiekanal, så derfor vil vi selvfølgelig gerne at Mor og Far også ser med :-).  Dog skal siges, at vi elsker vores unge følgere! Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen, de unge mennesker er simpelthen så søde og imødekommende! Man hører ofte om at børn og unge mennesker ikke opfører sig ordentligt, bl.a. på de sociale medier. Vi er af en helt anden opfattelse – når vi snakker om vores kanaler! Vi glædes virkelig over de søde kommentarer og den søde måde vi bliver mødt på offentligheden!

Hvad 2022 byder på, aner vi ikke! Men jeg er sikker på, at der venter os endnu et spændende år. Vi er i hvert fald fast besluttet på, at kigge op – se hvad der byder sig – og smile til verden!

Tak fordi I følger med!

Vores mest sete video i 2021:

https://www.youtube.com/watch?v=QrA5f5rLhW8&t=644s

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så gik det første år som selvstændig YouTube-mor