GØR HVERDAGEN LIDT SJOVERE

Så gik det første år som selvstændig YouTube-mor

 

Der er nu gået et HELT år, hvor jeg har fungeret som selvstændig Youtube-mor!!

Bortset fra COVID-19’s indtog i Danmark, har det været noget af det bedste år nogensinde!

Da jeg stod og skulle tage springet og sige mit faste job op, var det godt nok med lidt sommerfugle i maven.

Kunne jeg klare det? Både økonomisk og rent personligt. Kunne jeg undvære nogle kollegaer, når jeg nu er så social et menneske som jeg er?

Der er kun et svar: JA!!

Da vi begyndte at lægge mere energi i vores videoer og havde fast up load en gang om ugen, begyndte vores videoer også at få flere visninger, og dermed et større potentiale for, at jeg rent faktisk kunne leve af det. Starten var lidt svær, da jeg jo skulle lære helt fra bunden at redigere. Morten var en god læremester og det grundlæggende kom jeg nogenlunde hurtigt ind i. Men jeg må sige, at jeg lærer hver dag! Det er slet ikke så nemt, som det umiddelbart ser ud. Hvis man gerne vil lave en video, der er ordentligt produceret og med en rimelig kvalitet, så skal der altså lægges nogle timer i det. Det gode er, at jeg er blevet fuldstændig bidt af at redigere! Jeg elsker at sidde og lege med klippe-teknikken og sætte det rigtige musik på.

Noget må jeg gøre rigtigt, for her i januar måned rundede Mor og fars kanal 90.000 følgere!

Målet er selvfølgelig at runde de 100.000 i år 😊.

https://www.youtube.com/watch?v=EtKIwdnJ5nk&t=3s

Hjemmeskole har fyldt en del i alle hjem dette år. Det gælder selvfølgelig også for os. Nogle gange har det været lidt frustrerende at blive forstyrret midt i en videoredigering, fordi man pludselig skulle være skolelærer, men alt i alt har det været positivt, at jeg har arbejdet hjemme og dermed har kunne hjælpe Naja.

Normalt har vi nogle ret vilde weekender, hvor vi er afsted til diverse arrangementer – ofte i forbindelse med YouTube. Året 2020 har jo været en del anderledes, men vi har alligevel været heldige og har haft flere arrangementer, som gik igennem. Far til fire og vikingerne kom i biografen og vi havde en fantastisk pressetur rundt i Danmark. Noget jeg kunne deltage i med god samvittighed, da jeg jo er selvstændig 😉.

Så rent socialt føler jeg ikke, at jeg har lidt det store savn. Det har jo været fælles for os alle, at de sociale hyggestunder har været skåret væk. Jeg kan da godt savne mine gamle kollegaer – mest fordi jeg rigtig godt kan lide dem, men Morten og jeg har faktisk også fået os et kollegialt forhold. Vi bruger hinanden rigtig meget, og nu har jeg altid tid til at hjælpe med et manuskript! Morten kommer også tit hjem, og så er vi virkelig produktive og får lavet en masse videoer. Det er lige før man er helt træt, når han tager hjem ha ha.

https://www.youtube.com/watch?v=UQf1DJ6gbPA&t=11s

Det største og bedste, der skete i 2020 var at vi blev Farmor og Farfar. Desværre i en Coronatid, hvor vi virkelig kom til at mærke, at det gjorde ondt! Det er ret så hårdt at knus-elske et lille menneske, som vi ikke må kysse og kramme alt det vi vil. Heldigvis ser vi lille Isabella tit, og vi nyder hvert et sekund.

 

Hvad byder 2021 så på? Vi har allerede et par meet & greet i kalenderen, og håber virkelig at det bliver til noget. Naja kommer ud med endnu en bog og måske er der også andre spændende ting på vej 😊

Jeg vil nyde hvert et sekund i 2021 som selvstændig YouTube-mor, og glæde mig over, at jeg turde tage springet 😊

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GØR HVERDAGEN LIDT SJOVERE